Google udpeger ny landechef i Danmark

Google udpeger ny landechef i Danmark

Googles 140 ansatte i Danmark får 5. september ny chef. Det bliver Bianca Bruhn, der fremover skal stå i spidsen for Google Danmark. Det fortæller Google i en pressemeddelelse. 46-årige Bianca Bruhn kommer fra en stilling som direktør for EU og Storbritannien hos analysevirksomheden Yougov. Hun afløser Malou Aamund, der efter seks år i stillingen har søgt nye udfordringer. – Biancas store faglige og menneskelige kvaliteter gør hende til en oplagt leder i Google. – Hun kommer samtidig med et internationalt udsyn fra sine tidligere stillinger, som utvivlsomt vil komme vores partnere og kunder til gode i den massive digitale udvikling, samfundet gennemgår, siger Peter Friis, der er Vice President for Google i Nordeuropa.